Et nyt SFU år starter snart, og det er derfor tid til at holde generalforsamling i region Nordsjælland.
Det sker tirsdag d. 19. februar kl. 18:15 i Det Røde Hus, Holmegårdsvej 2
Vi skal vælge nye regionssekretærer og vi skal diskutere den nye arbejdsplan – du kan læse mere om arbejdsplanen nedenfor. På mødet vil der også være fælles aftensmad, masser af sang og sjov, og der vil være afterparty hos Christopher Baden i Helsingør – nærmere info fås på mødet
SFU-Nordsjællands arbejdsplan
Vi er nu 3. størst, men vi skal først hvad angår aktivitet – inaktive afdelinger skal op at køre og nye medlemmer aktiveres.
For det første lægger vi op til at regionsarbejdet næste år bliver centreret omkring et regionsteam, der foruden de 2 regionssekretærer tæller 1-2 afdelingsansvarlige som hver især står for at starte en inaktiv afdeling op, samt bistå regionssekretærerne med arbejdet. I det hele taget mener vi, at det er vigtigt at flere inddrages i arbejdet, og derfor vil vi også tilstræbe at nedsætte flere arbejdsgrupper i løbet af året.
Skal det være sjovt at være aktiv i regionen, kræver det nye mødeformer:
Vi vil holde flere stormøder, hvor der mobiliseres bredt fra hele regionen. På disse stormøder udmønter vi sammen arbejdsplanen 3 mdr. frem i tiden, vi planlægger de næste store aktioner og aktiviteter, og vi spiser sammen, tager på udflugter til stranden, til forelæsninger eller på picnic.
Derudover vil vi holde KP møder, hvor kun regionsteamet og alle kontaktpersonerne mødes, og så vil vi holde før-ledelsesmøder, som er korte møder med spændende oplæg og diskussion af ledelsespapirer.
I år lægger vi op til at vi holder et fælles Skt. Hans arrangement som afslutning inden sommerferien og vi vil holde en regionsweekend samt 3 regionsdage i løbet af året. Men det er jer derude, der skal bestemme, hvad der skal ske disse dage – så mød op til stormøderne og kom med dine ideer.
- se flere gode forslag i Sofie og Christophers opstilling til regionssekretærposten.
Endnu ingen kommentarer
Endnu ingen kommentarer.
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
Skriv en kommentar
